Efterårstur del 2 af 3

Karper i bjergene

Efter at have lagt Grande-Rhone bag os, gemte vi os inden døre hos lokale venner, alt imens en grov storm drev over os. På grund af den store mængde regn der faldt, var floden efterfølgende umulig at fiske.
Jean Luc og jeg havde udset en større bjergsø, som det næste mål. Vi lå inde med begrænset information, men min makker havde tidligere kigget lidt nærmere på den.
Vandstanden havde været på sit højeste, så det var kun muligt at fiske fra enkelte pladser. På få dage, kom der karper op til 15kg på land. Rygtet som i første omgang havde lokket ham til de skovklædte bjerge, fortalte om langt større fisk.

I bunden af en smal arm, er der læsset af ved vandkanten.
Konstruktioner fra fortiden, viser sig over som under overfladen.

Fastkørt: Her i starten af oktober, har sommerens varme har taget sin tørn, og opdæmningens vandspejl er faldet til 10m. under sin max kapacitet.
Det ujævne grus holder varevognens fart nede, da vi bumler gennem skoven. I en lysning hvor vejen går helt ud til kanten, åbenbarer søen sig nede i dalen.
Vand, klipper og grønne bjergtoppe, så langt øjet rækker. Intet forstyrrer billedet af dette vilde naturscenarie, og jeg føler mig nærmest beæret over, at skulle tilbringe lidt tid her. Vi finder vej til vandkanten for at læsse af, et sted hvor der kan køres ned over den tidligere søbund.
Det viser sig værende en anelse overmodigt, og næsten umuligt at få bilen tilbage op på vejen. Efter en del grave arbejde, stenflytning og omkring 15 panisk hjulspinnende forsøg, lykkedes det at komme op af hullet. Glæden over sejren, var nok blevet lidt mere afdæmpet, hvis vi havde været bevidst om de skader, køretøjet havde pådraget sin undervogn. Et par uger senere forklarer en forundret mekaniker, at denne næsten nye varevogn, slet ikke var bygget til off-road kørsel.
I hans hånd, er en regning pålydende 1200 euro.

Første morgen og resten af dagen, giver 6 små spejlere fra 8-10kg.

Udfordrende miljø: Inden floddalen blev opdæmmet og fyldt med vand, har man drevet landbrug på skråningerne ned til floden.
I bedste inka stil, er der skabt trappe lignende terrasser egnet til dyrkning, hvor vægge af stablet sten danner trinene. Hvis man tillægger veje, broer, det gamle flodleje, lidt træer og de naturlige klippeformationer, dannes et mangfoldigt billede under overfladen.
Endvidere ligger der rester af krebs og zebramuslinger, alle steder jeg træder. En næsten 2m høj stenmur står hvor grejet er læsset af. Den er fyldt med døde muslinger, og dokumenterer behovet for en kraftig snag-leader, de kommende dage. Bådene bliver søsat i en smal arm. Den håndfuld karper der går og frigiver bobler fra bunden, lader sig ikke forstyrre synderligt, da vi sejler hen over dem.

Nogle af søens smukke forgreninger i mellem bjergene, bliver scannet igennem med ekkoloddet. Vi beslutter at placere os på et stræk, der forbinder den lave del af søen med den dybe. Hvis karperne er på farten, burde et par af dem passere igennem, denne op til 11m dybe flaskehals.
I en stille aften regn, sejles tacklerne ud på deres valgte pladser. Der bliver hurtigt ro i lejren, da vi ligger os efter maden.

En tørret/hård boilie pakket i shrink-wrap, er blevet hærget af krebs.

Under angreb: I løbet af natten tager vinden til, og ved første morgenlys, ser en karpe indersiden af mit net. Dens beskedne 8kg er velkomne, men på 10 timer er min 20mm boilie, gnavet til en 6mm krumme. De 2 andre stænger bliver hevet ind, og man skulle tro at jeg til at begynde med, havde glemt at sætte krogagn på. Grundet den store mængde af grådige krebs, vælger jeg at montere hvert tackel, med en single gennemtørret 24mm boilie.
En stor del af vores boilies til denne efterårstur, har ligget 6 uger i tørrebakker. Det har gjort dem hårde som sten, og mere modstandsdygtige, over for eksempelvis krebs. De har stadig masser af attraktion og næring i sig, da vi har indbygget dette i selve tørstofferne. Fiskeriet bliver planlagt således, at der hver 8 time, skiftes krogagn samt fodres i mindre mængder.

På denne måde, ville der hele tiden være agn på pladserne og de simple Combi-Rigs. Som forsvar mod de alt ødelæggende bæster, vælger Jean Luc at bruge shrink-wrap. Ved hvert agn-skift, er disse plastic skjolde blevet godt og grundigt flået i kanterne. Tigernuts bliver prøvet af, men de bukker under på få timer.
Efter det første forløsende hug, fanger vi 5 karper mere i løbet af dagen. Disse spejlere vejer fra 8 til 10kg. Og deres begrænset størrelse giver grobund for bekymring.

Anden hele fiskedag byder på blæst og de første 10kg+ karper.
Foran oversvømmet stenvægge med plateauer som disse, udløstes de fleste hug.
Sikring med sten og reb, efter biwy’en blev blæst omkuld, med alt sit indhold.

Sten sikker: Turens anden nat passerer uden fisk, men gennem mørket træder vinden i karrater. Den i forvejen kraftige blæst, bliver krydret med hidsige vindstød, der utilregneligt fejer igennem dalen. For at holde bunden, er det nødvendigt at montere 170g bly.

Midt på dagen er jeg ved at ligge et tackle ud fra båd.
Et vindstød af nye højder slår gummibåden ud af kurs, og sekunder efter rammer det min biwy! Teltpløkkerne bliver flået ud af gruset, da mit hjem med alt sit indhold, slår en baglæns kolbøtte. Måbende men fuld af beundring, kan jeg se Jean Luc kaste sig ind i kampen, for at begrænse ulykken. Mit forehavende på søen opgives, da en længere varende oprydning er påkrævet.

Den største i flokken på 13.5kg.
Jean Luc har sit at se til.

Et par timer senere, er biwy’en tilbage på plads. Den er nu sikret med bunker af sten, plus et par solide reb der holder den fast. Svært tilfreds med resultatet, ligger jeg mig i min bedchair. Der går ikke længe, før alle Jean Luc’s bidmeldere kan høres i vinden. Det uterlige bibberi bliver suppleret af grimme, højlydte franske gloser.
Rod-potten er blæst omkuld, samtidig med at brolly’en har fået vinger! Med pløkker og stormpoles piskende om ørene, får vi reddet hans bolig fra en lang flyvetur.
Denne dag fanges der 6 spejlkarper mere, imens vi kæmper lidt mod vinden. 3 af dem er over 10kg. med den største på 13.5kg.

Den tredje morgen har vinden endelig lagt sig.

En mur af karper: Den tredje nat, rykker fiskene for alvor på vores boilies og der falder 8 runs, på mine stænger alene.
Da jeg springer ud af søvnen til det første hug, er bjergdalen som forandret med et trylleslag.
Endelig har vinden sammen med skyerne, besluttet at fortrække. En tæt stjernehimmel bryder mørket, og oplyser den spejl blanke sø.

Efter fighten er her så stille mellem bjergtoppene, at man kan høre sin egen puls!
Da jeg sejler tacklet tilbage på sin plads, føles det som om at hver en bevægelse og skramlen ombord, forplanter sig i hele dalen.
Den fjerde dag og nat, fortsætter aktiviteten på fodringerne, hvor 21 spejlkarper sætter af på et døgn.

De fleste hug, udløses ved foden af oversvømmede, menneskeskabte stenmure, eller på deres tilhørende plateauer. Desværre er vores frygt for en lav gennemsnitsvægt blevet bekræftet, da den største af de 21 fisk kun vejer 12kg. Resultatet gjorde det til en nem beslutning at pakke sammen og komme videre. Vi havde fået nok!
Imens campen lukkes ned, ryger der 2 eksemplarer mere på land. De holder standarden på henholdsvis 9+ og 10.7kg.

En til i nettet.

Uforglemmeligt: I dette stykke rå moder natur, tog vi ophold i 5 dage. 28 takes holdt mig på tæerne, alt imens Jean Luc arbejdede sig igennem 20 af slagsen. Det havde været ganske hektisk undervejs, og vi nød vores rolle som beskuere, til denne unikke scene bygget af franske bjerge. Karpernes størrelse nåede ikke drømmenes niveau, men der er ingen tvivl om, at mange af dem faldt i en karpefiskers fælde, for første gang i deres liv.

11kg. Poserer under udsætningen.

2 ligesindede fiskere var alt hvad vi så af mennesker på dette sats. Da vi lagde søen bag os, prøvede sindet at finde plads til alle indtrykkene, så de for eftertiden ville stå tydeligt i erindringen. Jean Luc’s ferie er ved at nå sin ende, så vi beslutter at køre til en større grusgravs-sø i nord Frankrig. Der vil jeg tilbringe de sidste 6-7 nætter, inden turen går mod Danmark.

Martin Stormly 2021.

Stængerne er højt placeret, for at holde linerne fri af sten og klipper.
Den sidste af de 48 karper vi fangede, vejer 10.7kg.
Tilbage gennem den smalle arm, imellem klipper og grønne bjerge.