Sorø Sø
Når karpegrejet blev slæbt rundt i 90erne, slog jeg ofte teltpløkkerne i jorden på Sorø egnen. Midten af årtiets rygter, viskede om udsætninger af karper i Sorø sø. Zebra/Vandremuslingen skulle også have fundet sit indpas. I spåkonens glaskugle, kunne man se store fisk, indtage føde på de uendelige muslingebanker.
Testfiskeri i 1999. Viste at der var blevet etableret en bestand, som havde en fornuftig vækst. Sunde eksemplarer op til 5-6kg kom på måtten.
24. september 2020:
Det er fjerde tur i år, hvor udsigten fra bed-chairen er Sorø Sø. I godt selskab med Jakob Gottschalk er det blevet til tre korte ture, der forløb fra slutningen af april, til starten af juni.
Mere end 20år er gået, siden vi sidst havde vores gang, omkring dette sagnomspundet vandspejl.
Bestanden af karper er blevet suppleret betydeligt, i de forgangne sæsoner.
Sorø Lystfiskerforening har lavet et godt stykke arbejde. Seneste års fangster har bekræftet, at spådommene fra fordomstid er gået i opfyldelse!
Forårets fiskeri toppede, med 14.2kg skælkarpe til Jakob. Der blev på hver tur sat tid af, til at sejle søen tynd.
På den måde opbyggede vi et vist lokalkendskab på 5-6 uger.
Den 3. juni havde varmen slået igennem for alvor. Efterhånden som vi fik sejlet rundt langs kanterne, spottede vi små gruber af karper, der så ud til at være i gang, med de indledende øvelser til legen.
Stillestående eller langsomt svømmende mellem hinanden, lod de den bagende sol klare resten.
Da vi om aftenen satte camp i Bøgeholmsbugten, havde vi fået foræret et rigtig godt indblik i bestanden.
Under udsejlingen af tackler, den efterfølgende dag, kan jeg tydeligt se to fine spejlere i 12-14kg klassen. Ude midt i bugten, følger de nærmest efter båden.
Farten bliver sat helt ned, så synet kan nydes længst muligt.
Da det går op for mig, hvad de to herrer har rettet deres opmærksomhed i mod, stopper min vejrtrækning og maven fryser til is. Blot 4-5m ved siden af båden, svømmer en stor dame i solen. Hun fremstår kniv skarpt, og det er mig umuligt, at skyde vægten til under 20kg. I 10-15 sekunder følges vi alle fire ad, før vores veje skilles.
Nu ligger efteråret lige om hjørnet. De næste to døgn skal der fiskes lidt, og de indledende øvelser til oktober måneds fiskeri skal udføres.
To over 18kg: Første nat kommer der en spejlkarpe på 12.2kg op fra Bøgeholmsbugten, men ellers er der stille. Fredag kl.15 kigger Morten Rasmussen forbi i en jolle. Vi får en god snak over rælingen. Hvis nogen har en finger, på karpefiskeriets puls i Sorø Sø, så er det ham.
kl.18.30 har Hr. Rasmussen fundet en plads, lagt stængerne ud og fået et eksemplar på 18.2kg i nettet. Han lander en spejler mere på 18.3kg inden morgenstund.
Det havde ikke ligefrem været et boost for selvtilliden, men er du vanvittig nogle flotte fisk. En motivationsfaktor af format!
Om lørdagen bruger jeg tid på, at kigge en plads ud til næste uge. Valget falder på et område foran akademi-grunden, mellem pynten og Sivøen. 8kg blandede tigernuts/boilies, bliver fordelt over et ca. 100m langt foderspor, der er 3m bredt. Det løber fra kanten af rørskoven og ud til 5,5m vand. Bunden er fast, men størstedelen er dækket, af et 5cm tyndt grødelag. Det grønne tæppe viste sig at holde store rigdomme, af små snegle og muslinger.
Skulle der være karper der trak rundt mellem lavvandsområdet inde ved Ingemanns Ø, og Sivøens mere stejle skrænter, havde de fået en grund til at stoppe op.
Nye udfordringer: Siden hjemkomsten fra Frankrig i juli måned, er en 3.2m gummibåd blevet sat op, til at fiske fra. Det ville unægtelig bringe nye perspektiver ind i fiskeriet.
Inden jeg vendte tilbage til Sorø, skulle de sidste detaljer på plads.
Teltet med de tilhørende reservedele, var endeligt kommet hjem fra Holland.
De tolv bespændinger skulle nøjsomt limes på båden, så burde den være der.
40kg boilies blev rullet og lagt i tørre-bakker, for over en måned siden.
Nu er de tørret ind til kernen, og har fået en hård struktur, der gør dem mere modstandsdygtige over for småfisk.
Da båden står færdigsamlet på græsplænen, er jeg godt tilfreds. Det skulle blive spændende at se, om den levede op til forventningerne.
Dårligt: Den 1. oktober spredes kun 3kg boilie/nuts, på den 100m lange foderplads, foran Akademiet. Natten skal tilbringes inde ved Ingemanns Ø. Hvis der opholdte sig mange karper i det lave vand, ville jeg med stor sandsynlighed bemærke dem.
En jævn sydlig vind står ind på pladsen. To spots bliver drysset med lidt agn, og med noget besvær, ankres båden op mellem fire punkter.
Jeg lå frit disponeret i vindstyrke 6m/s. Det burde være en overkommelig opgave, denne første overnatning på vandet.
Inden aftensmaden er jeg blevet utilpas. Det kan lige passe, man skal til at være syg!
De bløde bølger, der konstant slår ind under bunden, hjælper ikke på sagen.
Båden ligger med en stabil rokken, der stiger og falder i takt med vinden. Samtidig vrider den sig i mellem fortøjningerne, så horisonten i teltåbningen, flytter sig fra side til side. Efter en resultatløs elendig overnatning, hives ankerne op.
Den kvalme følelse af sygdom, giver mig lyst til at tage hjem. Der har ligget foder foran Akademiet i seks døgn, så valget er let at tage.
Dårligdommen kunne være hvad den var! Jeg måtte simpelthen vide, om der havde indfundet sig nogle karper, på tag selv bordet.
Bedre: Efter en kort sejltur rundt om pynten, smider jeg en markør ude på spidsen af mad striben. Uden at fodre yderligere, bliver der ankret op i kanten af rørskoven.
Foderet er lagt i en skrå vinkel ud fra land, så jeg fra bådens placering har omkring 90m til markøren.
En stang bliver lagt 20m væk, på kanten af sivene. Den næste midt i sporet, i en afstand af 40m. Længst ude på 5,5m dybde, lander den sidste, med et kast på 80m.
Jeg ligger i læ for bølgerne, og min sygdom forlader kroppen. Den gode gamle søsyge havde vist haft fat i mig, uden jeg havde genkendt dens grimme fjæs.
Natten giver først en 8kg spejl på midterste stang. En skæller på 10.2kg hugger på den dybeste, en time senere.
Da morgenlyset dæmrer, slutter en 14.6kg spejlkarpe natten af.
Sidstnævnte havde leveret et rent helvede, da den fik øje på det ene ankerreb. På 2m vand havde vi udkæmpet en alt for tæt duel, både over og under rebet.
Turens resultat havde været bedre end forventet, men selve fortøjningen af båden, måtte der hjem og arbejdes på. Pladsen fik 3kg boilie/nuts inden afgang.
…
Andet forsøg: Den 6. oktober sejles Smalsøen tynd, for at finde en plads der kan supplere første valgte. En begrænset fodring af 2kg bliver lagt i to områder, hvorefter turen går til Akademiet.
Markøren bliver sat. 2kg agn fordeles og båden bliver fortøjet mellem pvc rør, der er banket i søbunden.
Første døgn kommer 3 grove brasen op.
Efter hver udsætning, bliver hook-linket afmonteret. Det krogløse bly kastes i en retning, som forstyrrer fiskeriet mindst muligt. På hoved linen er bundet Marker-Elastic, der viser hvor den skal klipses op.
Under ind-spinningen sættes linen i klipsen på hjulspolen, når markeringen er ved det valgte punkt.
Efter resterende line indtag, kan Hook-Linket fri for unødig skade, monteres igen.
Nu kastes der til line-clippen, og tacklet er serveret, præcist hvor det kom fra.
Den næste måned, kommer der kun seks brasen mere op.
Jeg må vente til turens anden nat, før noget flytter på sig. Kl.01 tages kontakt til en fisk, der hugger på stangen dybest ude. Krogholdet ryger desværre efter kort tid.
Kl.02 lader en skælkarpe sig overliste midt på fodringen.
Dens 10.1kg bliver taget godt imod, og fjerner lidt af den grimme smag, fra en time tidligere.
Hen over natten drejer vinden fra syd, til syd/vest. Den topper på 7-8m/s og der kommer godt liv i båden. Presset på pvc-rørene, bliver efterhånden for stort.
Ved turens start, havde de været svære at få ordentligt ned i bunden.
Nu var det ene ved at rive sig fri af segmentet, og det andet bukkede så meget, at båden nærmest lå hen over det.
Jeg havde fået nok!
Når jeg kom hjem i værkstedet, skulle smede evnerne findes frem. Kraften fra vind og vand var blevet totalt undervurderet. Der skulle et par seriøse pløkker til, hvis jeg skulle sove roligt om natten. Kl.10 om formiddagen måtte der pakkes sammen, inden det gik helt galt.
Før jeg forlader søen, fodres Akademiet med 3kg. Sporet bliver kortet ned, til en længde på 60m. Der har ikke været aktivitet ind mod land, så jeg vælger at koncentrere fiskeriet på den dybe del. De to pladser i Smalsøen, der blev startet op et par dage tidligere, får også 2kg hver.
Perfekt: Den 10. oktober prøves smalsøen af. Vinden er svag og jeg har god sigt, ud over det stille vand. I 24 timer hverken ser eller hører jeg tegn på karper.
Mit tredje fortøjningssystem består, af et par 2m lange jernrør. De har fået på svejst/slebet massive spidser, og kan forlænges med rør på 1m.
En kraftig gummilap og en hammer har også fundet vej til grejtasken.
To pvc rør på 50cm er foret udvendigt med skum. De passer ned over jernrørene og kan bevæge sig frit vertikalt.
Et rør på hver side af båden, trykkes/bankes solidt ned i søbunden.
De to forede rør sættes udover (skummet holder dem flydende).
Med kvick-Realease tøjres der stramt op mellem skumrørene. Nu kan gummibåden bevæge sig i bølgerne, men er holdt fast i sin position.
Der er ingen kraft der rykker røret ud af bunden, og skummet skåner bådsiden, mod de konstante bevægelser. Er der brug for at sejle en tur, løsnes de to Quick-Realease.
Båden er nu fri, og kan glide ud mellem skumstykkerne, der roterer når siden støder på. Skal der helt ro på lejren, kan et tredje rør sættes i stævnen.
Inden jeg sejler til Akademiet, bliver stængerne trukket ind, jernrørene rykkes op fra dyndet og en markør hives indenbords. Det er et oplagt tidspunkt i mellem pladsskifte, til at komme på land, og få strækket benene ud.
Bådens gyngende trængte vilkår, byder ikke på meget fysisk udfoldelse.
Dagen før havde det 60m lange spor, fået 2kg boilies/nuts. Markøren bliver smidt efter ekkoloddets way-point. Den skal holde mig orienteret om, Hvor fodersporet slutter i den dybe ende. Uden yderligere, ligger jeg til i kanten af sivene.
Natten leverer først en fantastisk 14.1kg skælkarpe. Den samme stang en time senere, hiver en på 9kg. Begge fisk hugger inderst på 3.5m dybde.
Turens tredje nat, er der bud fra en 12.1kg spejler. Midterste klinge på 4.5m vand har triumferet. Da jeg fortrækker om formiddagen, ryger der efter normal procedure, 2kg mere agn ud i området.
Lidt for smart: Den 15. oktober går hele eftermiddagen, med at søge efter en ny plads. Det går mig på, at jeg ikke har fundet et andet område, der også holder fisk.
Mellem Ran og Ægir, ser jeg omsider en karpe, der forstyrrer bølgernes rytme. 10 minutter senere sker det igen. Et par kilo Boilie/Nuts finder sin plads på bunden.
Tilbage ved Akademiet, kastes tre chod-rigs ud, på 2kg frisk foder. Jeg har ind til videre kun mistet en fisk, men to andre havde været kroget i siden af munden.
De lead-clip monterede rig, lå måske lidt for dybt i det tynde grødelag. Det burde chodden opveje med et knips.
Efter to kolde nætter ned til -1 grad, er nul-turen i hus. Jeg bander mig selv langt væk, for at have afveget, fra en teknik der virkede.
Akademiet og Ran/Ægir for 2kg hver, inden jeg stikker af, med halen mellem benene.
Split-Tail: Den 19. oktober tilbringer jeg en resultatløs nat ved Ran/Ægir. Tre gange i mørket, høres et vægtigt dyr skvulpe i overfladen. Nattens to spot bliver fodret med 3kg tilsammen. Derefter flytter jeg til Akademiet, hvor jeg dagen for inden, havde suppleret 60m bæltet med 2kg.
Tacklet jeg brugte på Lead-Clip system, de første uger, sad nu i en lidt kortere version, på et 100g helikopter set-up. Med stop-perlen 10cm op af leaderen, burde det sikre en god præsentation af krog-agnen, på det tynde grøde-lag. Jeg ved ikke hvad det hedder, men kalder det “Hinged-D/Combi-Rig”. Et aggressivt rig til bund og afbalanceret agn, hvor de mekaniske effekter kan trimmes efter behag.
Hooklinket er 30lb soft-coated og 18cm langt. Der er strippet de sidste 10mm, inden Stiff-rig sektionen, der måler 15mm. En Albright knude samler materialerne.
Et langt D-Loop er monteret med en Rig-Ring, og agnen påbundet med Bait-Floss. Der er 2-3mm afstand mellem agn og ring, så bevægeligheden er maksimal. Aligna og D-Loop kan formes på mange måder, og bindes til mange krog-mønstre. Til en Wide-Gape/Beaked-Point/size 2, har udformningen på billedet, vist sig mere end effektiv.
Kl.02.30 rykker midterste stang!
Ude fra 60m på åbent vand, tumles fisken ind. I nettet kommer en smuk rad-karpe, der kendes under navnet “Split-Tail”.
Med sine 16.5kg er det min bedste fra Sorø ind til videre.
Kl.03.30 samler et hidsigt individ det inderste tackel op.
Den bliver ved at presse ud til venstre, og 30m væk springer snack-leaderen.
Det skete i frit vand, 5m før karpen nåede rørskoven. Syntes ikke jeg havde fundet nogen forhindringer lige der.
Kl.04.30 giver midten en skælkarpe på 10kg. Inden hjemturen får Akademiet 3kg foder. Ran/Ægir fik samme mængde.
Under en nærmere gennemgang af gerningsstedet, hvor leaderen sprang i nat, finder jeg et gammelt jernrør, til fortøjning af joller.
Toppen er 10cm under overfladen, og et skræmmende lag af vandremuslinger, dækker det fra bund til top.
Seks hurtige: Den 23. oktober er pladsen foran Akademiet, blevet kontinuerligt fodret i 27 døgn. Fire runs sprøjter afsted, på seks timer. De to dybest placerede stænger, står for underholdningen.
4.5-5,5m er deres valgte æde-dybde for natten, og den første får mig på benene kl.01. Det er en 10+ skæller, der kl.02.30 bliver efterfulgt af en 11+ spejlkarpe.
To timer senere, kæmper en til i dybet. De første 40m fletline, kommer ikke ind af sig selv. Lige over bunden svømmes der på tværs, og flere gange skifter retningen, tilbage hvor den kom fra. Grimme hovedrusk, forplanter sig langt ned i klingen, hver gang den vender rundt.
20m fra mig stopper den sidegående bevægelse. I fem sekunder tænkes der lidt over tingene, inden den tæsker direkte mod mig. Kontakten bliver holdt, mens jeg hjuler som en gal. Den skifter ikke retning!
Upåvirket af det svage pres, scorer den rutinerede spiller det perfekte mål, mellem mine to jernrør i søbunden. Den kommer ud på siden af båden, faretruende tæt på sivene.
Den brede spejlers ryg, havde vist sig i pandelampens lys. I total panik, gribes stangen i den yderste del.
Jeg vender den 180 grader, ved at slynge hjulet ud bag båden.
Hængene ud over pontonen, har højre hånd fat i stangspidsen. Med den venstre lykkedes det at fange linen, på den anden side af røret. Fisken ruller i rørskoven 4m væk, da mine gennemblødte arme hiver stangen hjem.
Efter at have lirket karpen ud i det fri, bokser vi lidt rundt, før den liggende i nettet, ser sine 17.2kg slået.
Kl.6.45 udspilles en udramatisk fight, med en 14.7kg spejlkarpe.
Efter første nats strabadser, flyttes der til Ran/Ægir. To pladser havde dagen før, fået 1kg boilie/nuts hver. Et væltet træ ligger ud i vandet, kun 20m fra min placering.
1m fra snacken ligger det ene rig, på helt fast bund. Stop-perlen på leaderen, er rykket så tæt på blyet den kan komme.
Et tykt gødelag med enkelte sammenfaldne åkander, ligger i et 50m bredt bælte langs kanten. På 4m dybde kommer overgangen til fast bund, og herude ligger to stænger.
Den synkende fletline er slacket af, på alle stænger. Med svingeren helt i bund, hænger linerne fra top-øjerne, så bådens bevægelser absorberes i de første meter line, uden at påvirke svinger/bidmelder. Det vil sige, at der kun hængte liner over bunden, lige omkring mig. De første ture forsøgtes med opstrammede nylon liner.
Det her befandt jeg mig bedre med.
Ind til videre, er alle fisk taget på en 20mm synkende boilie fra posen. Den er tippet med en hvid gummi-dumbell, og der er ikke brugt boost. Heller ingen pva-poser eller lignende. Kraftige tætte plastikposer, er blevet fyldt med 18-22mm hårde, gennemtørrede boilies.
Et par dage før tur, er de blevet tilføjet lidt tigernuts vand. Kun så meget at det glinser dem af, uden der plasker overskydende vand rundt, i bunden af posen. Proceduren gentages med mellemrum 5-10 gange, de næste dage inden afgang.
De tørre boilies er diskret blevet genaktiveret, og en klistret tigernuts lage, omsvøber dem. Udover skallen af lage, er de stadig knaldhårde i midten. Det er en boilie fra posen, i denne måned. Efter et hug, er 20 kugler blevet spredt med kaste-rør, omkring det genplacerede rig.
Det væltede træ gemmer på en 14kg, der går i fælden tidligt på aftenen. Kl.03.30 stikker en 16kg næsen frem. Vi har en fantastisk dans, inden den ligger udmattet i nettet. Kroget på 20m afstand, fik jeg lov at mærke begge spejlkarpers fulde styrke.
De obligatoriske fodringer bliver smidt både ved Akademiet og Ran/Ægir. Svært tilfreds med de sidste døgn, sættes kursen hjemad.
Finalen: Den 29. oktober er der stille på Akademiet. Kort efter fiskeriets start bliver det til en 8kg spejl. Vinden har blæst fra sydlige retninger hele måneden, men de kommende dage slår den over i vest. Det vil gøre denne rørskov, til et skræmmende sted at bo.
Efter en rolig nats søvn bliver pladsen efterladt, uden planer om at vende tilbage.
Ved Ran/Agir havde jeg dagen forinden fodret det væltede træ, og området på 4-5m dybde.
Modsat retning af træet, omkring 15m fra bådens planlagte opankring, blev en tredje plads forberedt.
24 timer senere, kunne jeg gennem 2m klart vand, se den nye plads helt støvsuget. 1kg boilie/nuts er som fordampet i sivkanten. Inden jeg ligger til for natten, får den 500g mere.
Slack-linen på nyvalgte strammer op kl.21.30. Inden svingeren er i top, tages der kontakt med hånden på spolen. Min handling falder ikke i god jord!
I en vinkel væk fra sivene og mig, flår den 10m line gennem øjerne. Da det går direkte mod åbent vand, med fingrene som bremse, er dette udløb en sand fryd.
To minutter senere, overrasker dyret med et nyt dybt udløb. Mine genvundne 10m forlader hjulet, og sætter kampen status quo.
Jeg mærker intet frydeligt de næste minutter. Det her er fisken!
Grøden er gennem efterårets temperaturfald, begyndt at kolapse. Skjult af mørket, har et par klatter samlet sig om linerne, i overfladen.
Det har resulteret i en forsigtig opstramning, der sætter de to andre svingere i bevægelse, når jeg tumler rundt i båden.
Receiveren larmer inde i teltet, under hele fighten. Det ville under normale omstændigheder have stresset mig. Denne aften forsvinder lyden, i suset fra adrenalin.
Inklusiv gennemblødt retainer/vejeslynge, siger den et år gamle “60kg Fox Digital Vægt” 21.6kg. Slyngen vejer normalt 1.8kg når den er helt våd. Så den totale vægt ender på 19.8 spejlene kilo.
Formen! Størrelsen!! Er du gal hun minder mig om 20+ karpen, der fulgte mig på siden af jollen, tilbage i starten af juni.
Der er stadig 9 timer til solopgang, hvilket er længe at sacke en fisk.
Den får lov at komme sig i slyngen. Samtidig forberedes til mørkesession, i et af verdens mindste fotostudier.
Retainer/vejeslynge blev umiddelbart efter fiskens udsætning kontrolvejet til 1.8kg. Efterfølgende er Fox vægten, blevet sidestillet med min “Rapala 25kg Digital Vægt”
De to vægte viser identisk, inden for 10g. Min største karpe til dato, var så tæt på 20+, at jeg havde været nød til at kontrollere værktøjet.
Karpen genkendes senere på natten, som den samme Morten Rasmussen fik den 15 november 2019. Dengang vejede den størst kendte Cyprinus Carpio i Sorø Sø 22.1kg.
Området ude på mellem distancen, har ikke rystet et take af sig. Det havde ellers været i det område, jeg så og hørte tegn på karper, et par uger tidligere. Beløningen kalder kl.01.45.
En vanvittig smuk spejlkarpe, sackes 1.7m under mig. 17.9kg bliver fremvist i morgenens tunge dis.
Sidste runde: Den 4-6 november tilbringes ved Ran-Ægir. De tre pladser havde fået 1.5kg foder hver, da jeg forlod dem sidst. De får 500gr mere ved fiskeriets opstart.
Vinden er i nord/vest, og de to nætter forløber uden forstyrrelser.
Det er blæst godt op, da jeg pakker sammen. 12m/s fejer hen over trætoppene. Ude på åbent vand, virker teltet som et sejl. Den gamle Minn-Kota holder retningen. Tempoet er det dobbelte af normalen, da vind og bølger bærer mig til Andebugten.
Opsummering: Siden den 1. oktober, havde jeg haft 8 ture på Sorø Sø.
17 overnatninger i båden, havde givet 18 karper på kastefiskeri. De 9 største, lå fra 14-19.8kg.
35kg boilies forlod poserne. Sammen med 35kg tilberedte tigernuts, fik de karperne lokket til fadet.
Vejret havde budt på hele efterårs paletten. Under de regnfulde kolde nætter, dannedes kondensen så kraftig i teltet, at alt blev vådt. Et bed-chair cover holdt mig og soveposen tør.
Aldrig er vejrudsigten blevet gransket nøjere. Man skal hele tiden være på forkant med vinden, for ikke at blive fanget, i en måske farlig situation.
Redningsvesten havde været på, når jeg ikke lå fast opankret.
Der er ingen plads, så alt overflødigt må blive hjemme. Oppakningen skal simpelthen skrues sammen med militær disciplin. Båden havde fået monteret en oppustelig bund, så det hele kunne foregå så stealth som muligt. Denne tykke gummimadras, absorberer utilsigtet skramlen og dunken, ganske sublimt. Madlavning, skarpe genstande osv. er sin helt egen sag, i dette sarte miljø.
Sengen, holder til rod-pod, Forlængerledninger til el-motoren, teltets bespændinger, samt rørsystemet til opankring, måtte jeg kreere selv. Det endelige resultat blev en form for Carp-Stalkin maskine.
Friheden på vandet havde været total. Fiskeriet intenst og udfordrerne. Det er ikke sidste gang der bliver overnattet, i bølgens vuggen.
Martin Stormly 2021.
