Road Trip

Fra kl.00.00 lørdag den 27. juni 2020. Godkender sundhedsstyrelsen, at danske statsborgere uden anderkendelses værdigt formål, rejser til Tyskland og Frankrig. Et spontant roadtrip er blevet skitseret de sidste dage, og få timer efter grænseåbningen, kører jeg ud af DK.
Denne nat på de tyske motorveje, er usædvanlig stille. Det mærkes tydeligt på trafikken, at Europa ligger i Coronaens svøbe.

Nye vande: Det første stop bliver hos Marc i Nordfrankrig. I løbet af dagen, kigger vi på fremtidige fiskemuligheder, i et par lokale grusgravssøer. Om aftenen er kroppen godt øm, og der er ingen problemer med, at falde i søvn.
Tidligt søndag morgen fortsætter min rejse, da jeg har en aftale med Luke. Han er hjemme hos sin ven Maxime Ribier (Max), som bor syd for byen Avignon.

Floderne Rhone, Le Petit Rhone og Gardon, løber gennem denne del af Frankrig. Max har fisket her det meste af sit liv, hvilket kendetegnes i hans store lokalkendskab.
Den stegende varme eftermiddag, bruges på at inspicere et par flodstræk, og vi bliver enige om, at give den mægtige Rhone et forsøg.
Hjemme hos Max og familien, bliver aftenen tilbragt ved poolen, i en ekstrem gæstfriheds vold.

Rhone: mandag formiddag sejler Luke og jeg op af Frankrigs største flod.
Pladsen vi har udset til vores camp, kan kun nås med båd.
Et tæt bevokset vådområde, afskærer dette stykke land fra omverdenen.
Udover de friske spor fra vildsvinene, synes alting perfekt.

Denne halvø bryder flodens rytme. Et større område med slam, grøde og næsten stillestående vand, er dannet nedstrøms.
I overgangen til hovedstrømmen, forstyrrer store sløve hvirvler overfladen.
Der er 3 meter dybt på kanten af slampuden, og en fast stenede bund fortsætter 70 meter ud i floden, før den igen bliver blød på 6 meters dybde.

Forberedelse: Et langt smalt foderspor, bestående af 10kg. hjemmerullede 20-24mm boilies, bliver lagt fra 3 til 6 meter vand, på den faste bund.
Hele fodringen er i kasteafstand fra lejren, så det ikke er nødvendigt at sejle tacklerne ud. Dette kan være en stor fordel, hvis strømmen bærer grøde og andet møg med sig, som kan samle linerne op, og resultere i gentagen omplacering af tackler. Endvidere svømmer store stimer af små barber rundt i Rhone. Når sådan en flok finder fodringen, bliver der gjort rent bord, med hug til følge. I den situation må man bygge fodringen op igen, når de engang er fortrukket.
Vejrudsigten lover tropenætter, der om dagen vil blive krydret, med 38 grader og sol. Om aftenen har vi hver lagt to stænger ud. Mine ligger inderst og midt på foderpladsen. Luke har placeret en yderst og dybest. Den sidste stang vil han bruge til at søge efter fisk, i andre områder.

Fiskeriet: Drivende grøde, stenbund og en del småfisk, slider hårdt på krogene. For ikke at binde tackler i en uendelighed, er mit tackle i denne omgang et 25cm langt multi-rig. Et fornuftigt valg, når krogene ofte skal skiftes. Det er bundet af 50lb coated hooklink. Og monteret med en wide gape/beaked point size 2 krog. leaderen er 5-6 meter 0.66 trans/khaki snackline. Hoved-linen er 0.30 fletline. En stærk, simpel og effektiv løsning, der kan kastes igennem med.
Krogagnen er en synkende 24mm boilies fra posen. 120gr bly viste sig at være nok til at holde bunden.

Omkring midnat har vi den første flodkriger på land. Den næste følger 30 minutter senere. Efter fire overnatninger, har vi fanget omkring 25 skælkarper. Ingen af dem havde været over 12kg. Men hver og en kæmpede, med flodkarpens hidsige styrke.
Da Rhones karper af natur, har sindssygt seje/hårde læber, måtte 22 kroge udskiftes undervejs.
Disse fisk lever på flodens premisser.
Muslinger står øverst på spisesedlen, og mundtøjet hærdes fra de er helt små. Multi-rigget var kommet til sin ret. Efter hver fisk, blev fodringen suppleret i dens fulde længde, med et kilo boilies. Det havde været nok til at stoppe dem, når de trak forbi i små hold.

Et monster: Max sørgede for turens højdepunkt.
Onsdag morgen kommer han forbi lejren, i sin fuldt udstyrede alu-jolle.
Jeg får tilbudt at sejle med op ad floden, for at give sandarten et skud, men takker nej. Næsten alle vores runs er faldet på mine klinger, så det måtte give bedre mening, at Luke tog med. Og sådan blev det!
Efter blot 45 minutter, kommer de tilbage. På lang afstand kan jeg se deres arme gestikulere sejr. Jubelråbene er heller ikke til at tage fejl af. Der må på meget kort tid, være kommet noget helt specielt op i båden.
Efter en lille sejltur havde de afsøgt et spot for sandart. Det lette grej blev hurtigt udskiftet, da ekkoloddet havde røbet monsteret i dybet. Luke forsøgte sig vertikalt, og i første forsøg kom mallestangen på en seriøs opgave.
“Jeg kan jo gå ud på den” er hans første tanke, da den viser sig i overfladen.
Tilbage i lejren kunne de fremvise et sandt udyr på 255cm. Mallen er i flot kondition, og burde presse vægten til omkring 125kg.
Luke havde fanget sig en fisk for livet! Maxime havde haft endnu en god dag på Rhone!

Enkelt nat: fredag den 3. juli kører vi igen nord på. Lukes ferie er forbi, og efter nogle begivenhedsrige dage, er det til vi ses igen. Lørdag middag sætter jeg lejr i “grusgraven”. Mark og jeg skal til Moselle regionen i morgen, så der er lige tid til en kort tur.
Vandstanden er langt over normalen, så platformen er oversvømmet. Trædækket er afmonteret, og kun stålskellettet står tilbage.
En båd til at stille rodpotten i, bliver lagt ovenpå denne jernramme. I forlængelse ligger nummer to jolle. Den skal bruges til at ligge tackler ud, og forhåbentligt fighte fisk fra.
Satset giver to spejlere på henholdsvis 15.8 og 18.7kg. Sidstnævnte havde jeg utroligt nok haft på land, i august måned sidste år. Den må have fået et godt øje til mine boilies.

Moselle: Søndag nat ved floden Moselle forløber i stilhed for Marc og jeg. Bilen er parkeret på en campingplads, og bådene er søsat derfra. Under vores søgen efter en plads, havde et lamslående grønt naturscenarie, åbenbaret sig for os. Fiskeriet efter flodens karper, skulle efter sigende byde på få hug.

Men hvis det lykkedes, burde der være en god chance, for stor fisk.
I daggryet bliver jeg vækket af lyden fra en flodpram. Mellem de skovklædte bjergsider, glider den brummene igennem disen. Det er en betagende morgen at stå op til. Den nydes til fulde, imens solen arbejder sig over trætoppene.

Tungt: Nummer to overnatning, lyder et enkelt bib i mørket. Jeg sætter mig ud ved stængerne, så jeg kan holde øje med stangspidsen.
Linen strammer op på stangen ved siden af, og slækker igen. Det her stinker af forstyrrende småfisk! Minutter senere er hugget ikke til at tage fejl af.

Jeg sejler ud over fisken, med fuldt blus på pandelampe og ekkolod. Denne eneste lyskilde i miles omkreds, tiltrak herved en uforudset stor mængde myg. Helix 7 skærmen sortnede under belejringen, og pandelampen måtte slukkes.
Set med marks øjne forsvandt jeg i mørket. Han råber om alt er okay! Og at jeg skal være forsigtig med fisken, da det kan være den vi er kommet efter.
Ind til videre gik den tungt over bunden på 6m dybde, så jeg var tilbøjelig til, at give ham ret.

Efter noget tid mærkes nogle karakteristiske slag på linen. Det kunne virkelig godt minde, om slagene fra en malles hale, når den borer sig mod bunden i træthed.
Da jeg ikke er i tvivl længere, bliver der lagt lidt ekstra pres på. I selskab med en milliard myg, kan jeg håndlande en malle omkring 20kg. Adrenalinen bliver øjeblikkeligt udskiftet med skuffelse. To timer senere får jeg en til på omkring 15kg. Tredje nat kan vi heller ikke blive fri for Moselles ubudne gæster. Linenap og hug fra små maller, gør det til en nem beslutning, at pakke sammen onsdag formiddag. Marcs ven Fabrice, driver et betalingsvand en halv times kørsel herfra. Det bliver næste stop på rejsen.

Les Etangs Moulino: Covid-19 har ryddet Fabrices søer for kunder. Efter en frokost og en gåtur i området, er sagen klar. Indtil vi skal videre i morgen, har den gode mand, givet os helt frie hænder.
En sø på 6ha rummer de største karper, og et par ultra sky 25+ gemmer sig her et sted.
Vi vil prøve at finde en af dem. Det er yderst sjældent de kommer på land, og mange fiskere har forladt vandets tre zoneopdelte pladser, efter resultatløse døgn. Både er for resten ikke tilladt her. I dag er der ingen regler!
Et område bag en ø, kan nås fra den ene plads.
Altså hvis linen krydser to andre fiskezoner, og der bliver brugt en båd.
På grund af blinde vinkler, ville det under normale omstændigheder være umuligt, at snige et tackle der ind.


Rig/foder: 15cm lange Combi-rigs, bliver bundet af 30lb. Soft coated hooklink. De er afsluttet med en size 4, wide-gabe krog, der er monteret med alinga og anti-eject effekt.
Agnen er en tigernut der er delt på midten, og trukket på håret, med de afskårne flader væk fra hinanden.
10mm Fra alingeren sidder lidt puddy til pinn-down af hooklink. Ikke ret meget, men nok til også, at forhale krogen, så den drejer og finder fæste, i karpens undermund.
Mellem puddy og alinga, er den coatede hooklink strippet, så krog og agn bevæger sig frit.
170g bly holder tacklet på plads. Lead-clippen er sat op, så balasten let bliver frigivet ved hug.

20 nuts der er delt på midten, bliver den sparsomme fodring bag øen.
På kanten af lidt grøde, fordeles de 40 stykker mad sirligt, over et smalt 1.5 meter langt bælte. Her er bunden fast, men klæg af ler. Rig og fodring er et forsøg på at imitere udskidte nuts.
Krogen ligger i yderkanten af foderfeltet, med blyet og leaderen pegende væk fra området.
Så er der ikke nogen som falder over linen, mens de nusser mellem nøde stykkerne.
Resten af vores stænger bliver lagt ganske snedigt, men denne plads skinner lidt igennem, og giver håb om et mirakel.
Om eftermiddagen hiver Fabrice en fin læderkarpe på 15-16kg. fra søen ved siden af. Han ville bare lige vise, hvad tiden også kunne bruges til.

En Chance: Stangen ved øen giver et lille drop-back.
Det bliver efterfulgt af en langsom opstramning, og jævne klik fra bremsen. Helt roligt kan jeg trække noget tungt, et par meter gennem vandet.
To næsten umærkelige dunk i klingen, forsikrer mig om den er der! Fornemmelsen af dødvægt fortsætter, Imens vi roligt sejler mod fisken.
5 meter foran båden, på 1 meter vand, ryger krogholdet uden varsel. Det eneste vidnesbyrd på aktivitet, er en stor blød hvirvel i overfladen.
Få kraftfulde gloser formes i den stille nat.

Torsdag den 9. juli siger vi farvel til Fabrice. Floden Moselle er kanaliseret og opdæmmet af sluser, så de store pramme kan komme frem. I samme landskab har Moselle Sauvage sit eget naturlige forløb.
Denne flod er utæmmet af menneskehænder, og ved nærmere eftersyn denne formiddag, blev den tilføjet på listen som en fremtidig fiskemulighed.

Tilbage: I grusgraven havde jeg fem dage tidligere fundet et fornuftigt spot. De sidste tre overnatninger skulle tilbringes her. Marc havde arbejde og familie at passe, så jeg var overladt til mig selv. Sent om eftermiddagen er alt grejet læsset i båden.
På grund af den høje vandstand, er de i forvejen få pladser oversvømmet. En lille pynt tilbyder lidt plads, og herfra kunne der fiskes ind i en større bugt, der tydeligvis holdte karper.
Et par tasker bliver smidt på land og pynten får en hurtig inspektion. Få skridt senere sparkes de første myrer af skoene. Jorden kribler under mine fødder, og en mindre invasion af bagagen er i fuld gang.
Med børstende hænder, bliver taskerne kastet tilbage hvor de kom fra. Da båden sparkes fra land igen, er der alt for mange blinde passagerer, med om bord. Kæmpe kolonien havde simpelthen immigreret til overfladen, efterhånden som boet var blevet fyldt med vand fra søen.

Distancen: Fra den oversvømmede platform, kan spidsen af myrepynten ind til bugten fiskes. Det bliver det tætteste jeg kommer på de karper, jeg havde set hænge ud.
En af dem havde været rigtig grov, og størrelsen alene, skilte den ud fra sine artsfæller. Det lignede små 300 meter langdistance, men sådan måtte det blive i denne omgang.
Fra pynten og ind mod bugten, bliver 4kg blandede tigernuts og boilies, lagt i et 10 meter langt spor. Fodringen er 2 meter bred, og ligger for foden af en stejl skrænt, på 4-5 meters dybde. Det burde få dem til at stoppe op, hvis de skulle trække rundt om hjørnet. På spidsen af pynten, fastholdes tacklet med 230gr bly. Krogagnen er en 20mm fra posen.

Tiltrængt hvil: Det er mørkt før alt grejet er på plads. Omkring midnat fortæres et hurtigt måltid mad. Minuttet senere falder jeg i søvn. Kroppen bevæger sig ikke igen før kl.11 næste formiddag.
Noget omtumlet bliver rod-potten tjekkede, men der har ikke været noget. Et par kopper stærk kaffe, tvinger søvnen ud af systemet.

Sidste døgn: kl.12.15 skyder en spejler på 13.8kg fredagen i gang. Den huggede på pynten og tacklet blev hurtigt lagt ud igen. Fodersporet blev suppleret med 1kg blandede boilies og nuts. To timer senere tager jeg samme runde med en 10 kilos.
De sidste to døgn, giver myrepynten fire fisk mere. Alle huggede i timerne efter midnat, og vejede fra 15.1 til 17.1kg.

Denne 70ha store og 35m dybe grusgravs sø, beholdte de største karper for sig selv. Brinkerne er enten lukket af store træer, eller også stiger ustabile skrænter af grus, næsten lodret mod himlen.
Langt størstedelen af vandet, kan ikke fiskes fra land. Der måtte skrabere midler i brug, hvis potentialet skulle udnyttes fuldt ud. Næste gang ville jeg være bedre rustet til opgaven.

12. juli 2020: Efter en god frokost hjemme hos Marc og hans kone Celine, er det tid til at køre mod DK. 17 døgn var fløjet afsted, og indtrykkene havde været overvældende. Jeg har stadig min første franske karpe over 20kg til gode. Brikkerne til puslespillet, består af gode venner, vilde floder og utilgængelige søer. Nu skal det bare lægges, så billedet kan fremstå tydeligt.

Martin Stormly 2020.