Rainbow Lake/Gravier
I 2005 fik jeg i samarbejde med Peder Lichtenberg fra Sport Dres arengeret en tur til Lac de Curton ved Bordeux, samt en tur til Gravier ved Dijon. De daværende to mest famøse karpesøer i Europa. Disse to vande havde på skift stået for verdensrekorden de seneste år. Det sværeste af de to vande at få adgang til var Gravier. Lichenberg havde forsynet mig med et telefonnummer, en dato og et tidspunkt. Dette var den eneste chance, hvis man som udenforstående ville booke en plads den efterfølgende sæson. Opkaldet til ejeren af Gravier blev foretaget som aftalt. 55 lange minutter står mobilen på genopkald, men der er konstant optaget. Langsomt mister jeg modet og tror dårligt på det, da opkaldet endelig går igennem. Det første Luke Moffat siger efter min korte præsentation er “Good work Martin! I still have a few weeks available” En uge i starten af december 2006. Blev booket til fire mand.
Første tur: I februar måned 2006. Rullede det første hold danskere til Lac de Curton. Transportmidlet blev en alt for gammel autocamper, der under et nærmere eftersyn havde bragt mig i stærk tvivl, om den kunne magte opgaven. Fremme ved mål havde en revnet kølerslange, været det eneste problem undervejs.
Det kunne heldigvis fikses i vejkanten. Ugens fiskeri var en noget tør omgang. Klaus Hjort og Janick Brockdorf havde lidt aktivitet i deres swim, hvilket resulterede i en 19kgs spejlkarpe til førstnævnte.
Lichenberg og jeg kunne se tilbage på en frostkold uge, uden fisk i vores lejr. Kim Christensen og Mikael havde ligeledes kæmpet en håbløs kamp mod kulden, og de forræderiske karper. Atmosfæren ved Rainbow Lake emmer af storfisk. Mellem de mange øer, gemmer urealistisk store monstre sig i dybet.
Når man ligger i soveposen om natten, ved denne ekstremt snackede sø, er frøet lagt til store drømme.
Afbud: Inden det blev tid til at tage til Gravier, havde livet taget en ny drejning. Jeg havde presset citronen hårdt i mange år. Familien og økonomien havde måtte betale prisen, for mit alt for store fravær. Der var brug for at få rettet trådene ud. I et brev informerede Rejse Og Garantifonden mig om, at mit rejsebureau Go Catch Adventure skulle deponere 250.000kr. hvis det skulle fortsætte driften. Det blev det endelige på det eventyr!
Min egen sult på fiskeriet, var heller ikke hvad den havde været. Efter tunge overvejelser, meldte jeg fra til december turen. Kim Frederiksen trådte til, og købte min plads til Luke Moffat`s sagn om spundne Gravier. Denne tur blev desværre heller ikke det store brag. De fire deltagere Peder Lichenberg, Kim Frederiksen, Jørgen og Mikael, måtte stille sig tilfredse med et par beskedne 12-13kgs fisk. Men forbindelsen var etableret og fremtiden spåede om meget større individer på land.
Ny Base: Motorcykler har altid interesseret mig, så det tomrum fiskeriet efterlod sig, blev fyldt ud med en Harley Davidson og et fællesskab omkring disse maskiner. Jernbanen blev min arbejdsplads de næste mange år. I en sen alder fik jeg skrevet faguddannelsen Baneteknikker (Sporbygger) i mit CV. Denne noget specielle branche, bød på massere overarbejde og fornuftig betaling.
En gammel faldefærdigt hytte beliggende nær Hakkemosen, blev købt i 2013. Da opsparingen havde vokset sig til en passende størrelse, blev huset i 2018 revet næsten ned til jorden. Halvandet år skulle der gå før det stod færdigbygget.
Siden 2006 er det kun blevet til sporadiske ture med medestangen eller karpestængerne. I takt med tiden, er den ulmende fiskefeber brudt ud i lys lue. Ved byggeprojektets afslutning, blev bilen startet, og kursen sat mod Frankrig.
Martin Stormly 2020.