Efterårstur Del 1 af 3

Flodkarper fra Grande-Rhone

De to 3.2m lange gummibåde, var pakket tæt med grej. I en stædig kamp, væste den lille 2takts motor, for at skubbe Jean Luc’s og mit udstyr op ad floden.
Den modgående strøm, fik trækrebet der holdte båden på slæb, til at stå spændt som en flitsbue.
I starten af August 2020. Fiskede vi Rhone, under den stegende sol. Sammen med horder af myg, havde vi fanget skælkarper op til 12kg. Plus en malle til Jean Luc på 255cm. Og en estimeret vægt på 125kg. Denne monstermalle var en drømmeagtig fisk at se på land. (Læs artiklen under: 2019-2020 Road Trip).
Nu er vi i slutningen af september. Efterårsstormene ligger lige om hjørnet og Frankrigs største flod, skal have et forsøg mere.

Den rolige pool, med masser af snags i vandet.

Kort fornøjelse: Efter en længere sejltur, søger vi ind bag nogle ø’er, hvor der er en noget langsommere vandføring. De karper vi fangede sidste år, havde en lav gennemsnitsvægt og de blev taget ude i floden, på kanten af hovedstrømmen.
I håbet om færre men større fisk, starter vi fiskeriet i denne stille pool. Den er fyldt med snags og træer langs kanterne. Måske gemte de store karper sig, i disse omgivelser.

Jean Luc med turens første eksemplar på 10kg+

Vores lokale ven Maxime kigger forbi. Natten før havde han og familien, givet os sublimt husly. Nu ville den gode mand, lige inspicere vores valgte udgangspunkt og giver os ret i, at området stinker af fisk. Efter en god frokost, sejler han videre.
Tidligt første morgen, lander Jean Luc en fin 10kg+ skæller. Det havde været en stille nat, der passede perfekt ind i teorien, om få fisk. Om de store er her, stod stadig i det uvisse. Nærmest som en lampens ond og ud af ingenting!! Ovre i krattet på den modsatte bred, dukker en jæger op! Inden han fortrækker, forklarer han venligt men bestemt, at vi sidder i skudlinjen for en stor vildsvinejagt, der skal foregå i dette private område.
Efterfølgende, bliver der ikke vekslet mange ord over morgenmaden. Det er ikke til diskussion, om vi skal pakke sammen og finde en ny plads. Vildt flyvende projektiler er et tungt vejende argument!

Videre i vores søgen, efter en ny plads.
Bosat langs hovedfloden, ved en af Rhone’s slampuder.
Maxime og børn med frokosten’s største karpe på 12.5kg.

Ny camp: Om eftermiddagen på andendagen, har vi fundet en ny plads langs hovedfloden. Herude sejler de store fragt-pramme og turist-både forbi. Med mere end 400m til modsatte bred, er der også plads til os.
Langs Rhone’s breder, for mange år siden. Har man etableret store volde af kampesten, som er bygget i rette vinkler ud fra brinkerne.
Længere ude i floden, er de suppleret med tværgående volde, beliggende i strømmens retning. Store barrierer for vandføringen, der for længst har mistet deres funktion.
I nogle områder, kan man under overfladen, finde disse mere eller mindre sammenstyrtede stensætninger. Det er oplagte steder for karperne, at søge føde og skjul. Vores tackler, befinder sig i netop sådan et scenarie.
Et lille minus ved lejren, er den tykke slampude man skal igennem, for at kunne lande fisk, hoppe i båden, genudsætte osv. Hvis man står stille, suges støvlerne ned i dyndet og de vil gerne blive siddende, når de forsøges at trækkes fri. Nogle steder er der blødere end andre og det er værd at notere sig, hvor det er værst.

Alt er klar, i den kraftige vind.
En 11kg+ skælkarpe, der giver Jean Luc rigeligt at se til.

Jean Luc fisker nogenlunde samme opsætning. Ved hug, bliver fodringerne supleret op med kaste-rør. Jeg når at forbruge 14kg boilies mere, før vi fortrækker.
Fra vores placering, burde de fleste fisk kunne fanges fra land. Det bliver kun nødvendigt at hoppe i båden, hvis en fight skulle stikke helt af.
Vand og vindpres på linerne, får os til at montere vores combi-rigs med 170gr bly.
Nu flytter de sig ikke, før der er hug.

Fiskeriet: Med ekkoloddet til hjælp, sætter vi markører der hvor de enkelte tackler skal ligge. Tilbage på land, får stængerne klipset linerne op, på den afstand der er, til hver enkelt markør. I horisonten bliver kasteretningerne pejlet ind, via diverse trætoppe og lignende.
Fra båden fordeler jeg 3kg. 20mm Boilies, på hver af mine 3 pladser. Herefter bliver markørerne indsamlet. Ellers vil de uundgåeligt forsvinde ned ad floden, når drivende grøde tager dem med sig.
Fodringerne er placeret foran spidsen, af en undersøisk sammenstyrtet Kampesten vold. Stenene ligger på langs med floden og lige i strømskellet. En stang fisker yderst i strømmen. Den næste ligger i strømskellet, foran spidsen af volden. Sidste er lagt på indersiden, i det næsten stille vand. Afhængi af dybden og strømmens styrke, er det vigtigt at fodre opstrøms tacklet, så fodringen ligger hvor man fisker. Der er 6m dybt på den yderste plads. En jævn strøm flytter mine boilies 1-1.5m nedstrøms, for hver meter de synker. I dette tilfælde, fordeler jeg mine boilie’s i et 2m smalt og 8m langt bælte, der rammer vandoverfladen 6-14m opstrøms tacklet. Så burde alting mødes på bunden!
På denne måde, er fodringerne placeret 15m fra  hinanden, men under vidt forskellige strømforhold. De næste dage, falder langt de fleste hug, på mine 2 yderste stænger.

10kg+

Mudder-kamp: Natten forløber, med en lille 5kg+ karpe og et par maller i 8-10kg’s klassen. Jeg har fornøjelsen af disse 3 take’s og ligger ud med karpen. Påklædt vaders, kan jeg i vand til knæene, nette min første fisk på turen.
Under landingen, har støvlerne sat sig dybt i slammet. Det er næsten umuligt at komme fri! Når jeg trækker det ene ben op, føltes det som om det andet bare synker dybere. Jeg havde uden omtanke, trampet hen over et af de blødeste områder langs vandkanten.

Mallen på 197cm/50kg. Sendte Jean Luc’s karpegrej på overarbejde.
En fuldfed 12.6kg. flodkarpe.

Det er tæt på at Jean Luc vækkes med et nødråb, men med tanke på den morskab han ville finde i situationen, forblev min mund stille. Helt drænet for energi og godt forpustet, kommer der endelig fast grund under fødderne.
Senere på natten, hives de 2 maller ind uden besvær. Barfodet går jeg ud gennem slammet og lander dem. Det viste sig langt lettere, at bevæge sig rundt på denne måde.

Combi-Rig’s monteret med 170g bly.
12kg ren muskel.
Den letteste måde gennem mudderet, var barfodet.

Resultatet: Det nye swim, begynder rigtigt at røre på sig fra morgenstund. Maxime og hans 2 børn, kommer forbi til en middags-barbecue ved flodbredden. Youssef der også bor i området, gør os selskab. 4 karper op til 12.5kg. Ryger på land inden frokosten er indtaget.
Da selskabet er fortrukket, tager vinden til i styrke og det samme gør huggene. Inden mørket falder på, kommer der yderligere 6 skælkarper i nettet. Den største vejer 12.6kg.
Jean Luc fisker med stinkende fiskemels-boilies, Hvilket resulterer i et par bonus hug, fra nogle solide maller. Den største gav ham kamp til stregen!
Imens jeg nyder synet af hans hjul, der er ved at blive tømt for fletline, får jeg et karpe-run. Jeg må forlade min makker for at lande en 10+ karpe.

Jean Luc, med endnu en billedskøn 12kg+

Tilbage igen hos Jean Luc, kan man se han endelig har fået overtaget.
Kort tid efter håndlander jeg hans dyr på 197cm. Vægten er i omegnen af 50kg. Efterfølgende skifter han til mine boilies, da de tilsyneladende ikke tiltrækker mallerne, i samme omfang. Kuglerne er rullet uden fiskemel og har en nærmest spiced/creamed atractor profil.

Turens største karpe på 13.8kg.

Ved mørkets frembrud, døde aktiviteten næsten hel ud. Vildsvinenes små grønt bag lejren, fremmede egentlig heller ikke lysten, til at styrte ud i mørket.
Den næste morgen rykkede fiskene igen. 11 skælkarper op til 13.8kg bliver dagens resultat.
Styrken fra flodens karper er skræmmende. Allerede når de runder 10-11kg. Er det med at holde fast. De rene muskelbundter, kaster sig ud i strømmen og kampene foregår med alt det pres, man tør ligge på sit krog-hold. Alligevel forlader fletlinen spolen, i rask tempo. En virkelig intens oplevelse, der pumper adrenalin i årene.
Size 2 krog, kraftigt forfang, 0.70 mono-leader og 0.30 fletline, er en opsætning der kan stå distancen.

Brat slutning: På denne fjerde dag ved floden, kommer en lamslående melding.
Maxime og Youssef, er ude for at fiske sandart og kigger forbi. De har dårlige nyheder omkring vejret. Sent den efterfølgende dag, vil en seriøs storm rulle over regionen.
Den har store mængder vand med sig og vil muligvis ændre floden, til et levende helvede.

De sidste 2 døgn, er fiskeriet kun blevet bedre. Gennemsnitsvægten ligger 2kg. Højere end sidste år og det føles som et spørgsmål om tid, før den store kigger forbi! Den tid er næsten væk nu. Vi er tvunget til at pakke sammen, om mindre end et døgn.
Den sidste morgen, hænger en tæt tåge over Crande-Rhone. Her er næsten symbolsk stilhed før storm. 3 mindre karper slutter fiskeriet af, inden der pakkes sammen.

Oversvømmelse: Det var en alt for kort, oplevelsesrig omgang.  Der blev satset, men puljen forsvandt lige får næsen af os. Nu skal vi videre på rejsen. Spørgsmålet er bare hvorhen? 36 timer efter vi forlod Rhone, havde floden reageret på den forudsagte massive regn. Det område vi havde haft campen i, var nu oversvømmet af en rivende vandmasse.
Det er aldrig en skam at forlade festen, når man bliver bedt om det!

Martin Stormly 2021.

Den sidste morgen, ligger tågen tungt over floden.
En af de mindre karper vi fik i tågen.
Tid til at komme afsted.